På en "kold" dag i Kina

Nu hvor regnen pisker ned og blæsten suser i træerne kan man pludseligt begynde at føle sig hjemme. Dagene er begyndt at flyde sammen, og det føles ikke som længe siden, at vi kunne sige, at vi nu havde været her i én uge, så to uger og allerede i morgen bliver det tre uger. Det er nu egentlig meget rart, at tiden flyver af sted, hvilket den gør på trods af, at der sker noget nyt hver dag.

Vejret er mærkeligt. De sidste par dage har det været over 30 grader celsius, og i går toppede det med 34 grader. Så i nat var det buldrende tordenvejr og lige nu flyder regnen sammen med blæsten i lidt over 20 grader.(Det koldeste vi har været udefor indtil videre) Fugtigheden gør bare, at lige meget hvor koldt eller varmt det er, så sveder man døgnet rundt (hvilket især var et problem i den tid, hvor vaskemaskinen ikke duede, og lagret af tøj var løbet tørt).

I børnehaven går det godt. Fra i går af kunne jeg officielt sige, at jeg kunne alle navnene på de ca. 25 børn der er i min klasse (gudskelov har de engelske navne). På billeder foroven lærer Uma de andre børn nogle dansetricks. Uma går selv til dans om aftenen, så hun er en af den slags børn med et presset dagsskema. Både børnene og lærerne er glade og vil gerne snakke. Dog har børnene endnu ikke forstået, at jeg ikke kan tale kinesisk med dem.. Men de er nu utrolig søde og jeg er glad for at være der. Jeg har også fået en del ros for min ”Circle time” som vi afholder om morgenen, og den midlertidige leder Zoey var også inde at overvære den i går, fordi mine lærerne syntes jeg var klar til det. (Zoey skal vidst rundt og overvære os alle sammen et par gange). På mandag er det Parents’ Day på børnehaven, hvilket indebærer, at forældrene kommer op på skolen om aftenen fra 18-20, hvor vi så skal afholde Circle time med dem, på samme måde som vi gør det for børnene. Det skal nok blive sjovt, men de kinesiske lærere er meget meget nervøse for, om det hele går godt. Jeg snakkede med en af de kinesiske lærere fra børnehaven i dag om at få nogle lektioner i kinesisk, og det tror jeg, at vi begynder til i næste uge. Det glæder jeg mig rigtig meget til!

På high school’en som jeg underviser tre klasser i hver mandag går det fint. Jeg får dog brug for en kinesisk oversætter til de yngste af eleverne, da de hverken kan meget engelsk eller at holde sig i ro. Jeg har dog spillet badminton med dem i frikvartererne, sidst stod de 20 børn på række og skiftedes til at tabe én bold til mig. Det var meget sjovt, og folk stod i en kødrand omkring og kiggede på. Hertil er pigerne helt vilde med amerikaneren Lolo og jeg, og bare i går da vi var på high school, ville tre generte piger gerne have mit telefonnummer. De fik det dog ikke, men det er nu meget sjovt. Ellers er alle rigtig glade for blot at komme hen og sige ”Hello!” og så fnise og gå igen.

Fra i morgen af d. 22 og til den 24. har vi ferie i forbindelse med måne festivallen. Vi har dog været på arbejde i søndags og skal også på mandag, så vi kunne få fri i disse dage. Sådan er deres system, og alle kinesere gør det, det er bare lidt mærkeligt. Men i disse tre dage skal vi bo på et bjerg i et tibetansk inspireret område i vest Sichuan – som jo grænser op til Tibet. Hvad vi har fået at vide om stedet lyder rigtig fedt og vi ser frem til turen. Herefter skal vi så arbejde mandag til torsdag i næste uge, hvorefter vi så har ferie fra d. 1 til d. 7. I den uge regner vi med, selv at tage på en tre dages tur til et buddhistisk bjerg nær Chengdu, en tur som ligeledes lyder rigtig fed. Jeg lover, at næste blog indlæg nok skal være fyldt med nogle seje rejseanekdoter.