Så er det også pinligt lang tid siden jeg har fået opdateret bloggen. Det beklager jeg! Og dette er nu ikke engang, fordi der ikke sker noget i Kina - tværtimod.
Først og fremmest er det som i Danmark også i Kina blevet december, hvilket betyder jul og alt, hvad der hører med. Og selvom jeg havde forberedt mig på en kinesisk jul uden julepynt i nogen særlig grad, uden pebernødder og havregrynskugler, og at slippe for juleindkøb og stress og jag – sidstnævnte endda glædet mig til – måtte jeg tro om igen da de andre, (især pigerne) allerede i starten af november forvandlede vores fredfyldte halve times ventetid på Teacher’s office hver eftermiddag om til en hardcore julepynts produktionsstue, der på bedste samlebånds stil poppede det ene julehjerte ud efter det andet. Lidt ligesom supermarkederne i Danmark som starter julefesten lang tid før det giver den mindste mening, gik Maria ligeledes, lang tid før hun senere ville få organiseret julemandens private nissestue i Teacher’s office og Den glade Nissetrio (Mads, Sarah og Maria), selv i gang med produktionen af en guirlande som ville få Midgårdsormen til at få mindreværdskomplekser. Guirlanden var tilegnet hendes børnehaveklasse, men hun valgte dog (gudskelov) i sidste øjeblik at donere den til vores lejlighed i stedet…!
Og idet jeg ikke havde tildelt størstedelen af min fritid på juleklip, glemte at bære min nissehue under første omgang havregrynskugle lavning, (ja, der er blevet lavet havregrynskugler i flere omgange) hang et julehjerte op i rækken af 24 (én for hver dag) uden de andre overværede det og ikke følger med i bamses julekalender, som Sarah havde taget med fra Danmark, blev jeg tildelt titlen som Julegrinchen. Jeg kunne dog redde min ære, hvis jeg downloadede en bunke julemusik, Alene Hjemme julefilmen, tegnefilmen ”The Snowman” og alle 24 afsnit af ”The Julekalender”. Hvilket jeg så gjorde..
Så jul skal det nok blive i Kina – ikke fordi jeg har noget imod det, bestemt ikke! For meget af det gode var blot, hvad det var. Men selvom december måned indendørs ser ud som den ville i Danmark, er det helt anderledes udenfor. Dér er det stadig mellem 10 og 15 grader, ofte solskin og regn har vi ikke set i godt en måned. Så en anderledes jul skal vi nu nok få uanset hvad. Lige nu glæder jeg mig dog mest til, at vi får gæster den 20. december. Her kommer Mads’ kæreste Tine, vores ven Mads BR og hans ven Aske. Og de har lovet at tage blandt andet grødris med (!) så risengrøden og ris a la mande går vi heldigvis ikke glip af i år, og en form for julemiddag får vi da. Gæsterne skal bo hos os til d. 1. januar og når derfor både jul, Marias fødselsdag, Mads’ fødselsdag og nytår. Udover grødrisen glæder jeg mig især til at vise dem rundt i ”vores Kina”, og give dem noget for pengene.
Af nyt i børnehaven er, at Martha - Lolos mor (amerikanerne) - er taget hjem til Arizona. Hun var træt af Kina og gad det ikke mere. Hun er selv kommunist og havde håbet at kunne finde sig til rette i røde Kina når hun aldrig har kunnet i USA. Men det Kina hun mødte var mindst ligeså kapitalistisk som USA og ligeså marineblå, som den hue jeg for meget snart et halvt år siden tog på hovedet – utroligt så hurtigt som den tid er gået. Men Marthas fravær har også medført en del ændringer for os, egentlig mest mig. For det første var jeg den af os danske, der havde mest med dem (amerikanerne) at gøre og Martha – der som mig også er interesseret i astronomi - havde da også over flere omgange, og død seriøst, inviteret mig til at komme og bo hos dem i USA og studere på deres ganske udmærkede college i Tucson. Hvilket jeg faktisk godt kunne overveje.. Jeg snakkede endda i telefon med hende fra USA så sent som i går om netop dette. Men det er heldigvis først noget jeg skal tage stilling til om lang tid. Lige nu har jeg andre ting at vænne mig til, for eftersom Martha er taget hjem, skal nogle jo tage hendes børnehaveklasser. Jeg er derfor nu om morgenen i min normale ”Happy Class” og om eftermiddagen i ”New Class” som jeg egentlig er ret træt af, da alt i New Class netop er nyt og rodet. Det gode ved New Class er dog at børnene er 4-5 år og derfor også et stykke højere end min normale klasse. Dette medfører nemlig, at de fleste af dem ikke har den meget farlige og berygtede hoved-mod-skridt højde, som jeg har lidt meget under i Happy Class, og som har gjort mig halvparanoid, hver eneste gang jeg hører løbende børneskridt foran mig.
Af andet nyt i børnehaven har jeg hver tirsdag og torsdag nu også ”After school classes” ved 18-tiden, ligesom de andre har haft i et stykke tid. Dette er dog helt fint og giver en udemærket sum penge. Desværre er min yndlingslærer i Happy Class, Nancy, dog stoppet i børnehaven på grund af hendes graviditet. Hun var den engelsk talende af mine tre lærere, hun var hende, der havde ofret sine middagspauser på at undervise min i kinesisk, haft mig med på tehus for at lære mig at spille MahJong og hende som jeg har haft nogle gode snakke om kinesisk politik og mediedækning med. Hende kommer jeg til at savne… Men på trods af diverse ændringer i børnehaven og mine jule besatte medbeboere kan jeg dog uden problemer sagtens læne mig tilbage i stolen og nyde min plads og tilværelse i Kina!
