tirsdag den 31. august 2010

That's one small step for mankind, one giant leap for me

Velkommen til bloggen!

Så er det dagen før afrejse, og hvor er jeg bare spændt! I de fire måneder, hvor jeg har vidst, jeg skulle af sted, har jeg, som dagene er gået, glædet mig gradvist mere og mere, og nu kan jeg bare ikke vente mere. Dog har nervøsiteten, som i de sidste par dage har stået udenfor og banket på døren med tungere og tungere slag, nu trådt indenfor og meldt sin ankomst. For med en rejse som denne er det meget, man må sige midlertidigt farvel til, og for en stund lægge bag sig. Dog kan det ikke overskygge, hvor meget jeg glæder mig til at komme af sted, og alt hvad det indebærer. Jeg er så klar til at opleve Kina, dets mennesker, deres skikke, byens farver og lugte, smage deres mærkelige mad og bare opleve en rigtig storby (Chengdu har omtrent 11,5 millioner mennesker og et areal større end Fyn og Sjælland lagt sammen). Jeg glæder mig til at møde børnene jeg skal passe og undervise, menneskene jeg skal arbejde med og lære de tre jeg skal rejse med at kende (Holdet består af Maria, Sarah, Mads og jeg selv, hvor jeg heraf jo kender Mads fra gymnasiet). Jeg glæder mig til at pakke ud i lejligheden, hvor vi skal bo, danne mig et nyt midlertidigt hjem og bare kunne sige tanken højt for mig selv ”Jeg er i Kina lige nu!”. Alt i alt glæder jeg mig til oplevelser og eventyr.

Og jeg er efterhånden så godt som klar. Jeg er blevet vaccineret for alskens ting og sager og har købt rejseforsikring og visum. Jeg har forsøgt mig med at lære en smule kinesisk ved hjælp af Youtube – det er dog ikke blevet til særligt meget mere end, at jeg nu kan ytre mig om, hvad jeg hedder, tallene 1-99, og nogle enkelte nyttige strofer, som ”Nej tak, jeg vil helst ikke have organer i min mad..”. Mentalt er jeg rimelig afklaret om, hvad der står for skud, fysisk er jeg på vej, men er endnu ikke helt færdig med at pakke – det var mere interessant at komme i gang med bloggen her. Jeg har fået sagt farvel til de fleste nære venner og det meste familie, manglende er den sørgmodige afsked på Århus hovedbanegård i morgen. Dét og den ti timer lange flyvetur må være de to ting, jeg ikke ser specielt meget frem til.

Lige nu sidder jeg og skriver dette fra mit værelse i gode gamle Viby, og tanken og uvisheden om, hvorfra jeg mon skriver næste blogindlæg, får det til at krible af spænding i hele kroppen. Jeg vil forsøge at holde denne blog opdateret løbende med et par indlæg om måneden, dog har jeg fundet ud af, at blogspot.com – ligesom så mange andre internetsider i Kina – er blokeret. En blokade som dog skulle være til at komme udenom. Hvis ikke.. så.. finder jeg ud af noget. Ellers har jeg ikke meget mere at fortælle om nu, men det kan jeg godt love, at der kommer.

See you on the other side!