Kina i overhalingsbanen

Hver morgen bliver vi vækket første gang på samme måde. Ikke af vækkeuret, men af kontrollerede eksplosioner, faldende murbrokker i affaldsskakter, boremaskiner eller andre lyde relateret til byggeriet på tværs af vores gade. Vi er dog langt fra de eneste boligblokke i området, der vågner sådan. Faktisk, hvor end du drejer hovedet på en gåtur i nabolaget er der nybyggeri i fuld gang. Nye højhuse, skoler, karaokebarer - dem kan de langt fra få nok af, spisesteder, tehuse og alt andet, der kan gøres plads til, blomstrer frem så snart muligheden byder sig. Og det er ikke kun i Wenjiang provinsen, som vi bor i, også i centrale Chengdu er udviklingen i gang. Og der bliver ikke sparet på noget – i hvert fald i Chengdu, vi har fundet slumkvarterene her i Wenjiang.

Chengdu ligner i dag den normale moderne vestlige storby. Der er McDonald, KFC, Starbucks osv. Men af hvad vi har fået fortalt, er det hele kommet i de sidste 5-6 år. Det er virkelig en by i udvikling. Det eneste byen mangler for at kunne blive fuldstændigt integreret som vestlig storby er, at den gennemsnitlige indbygger kan tale mere eller mindre et udmærket engelsk. Og det er jo så derfor, at vi er her. For også i børnehaven er der fart på. Skemaet er tæt pakket, og at kalde det en børnehave ville man kun gøre på grund af børnenes alder. For det minder mere om en skole med engelsk på skemaet.

Jeg var også meget imponeret over børnenes færdigheder som jeg ankom til skolen. Jeg ved nu heller ikke så meget om, hvor meget danske børn i alderen 2-4 selv kan gøre, men jeg blev imponeret her. Børnene spiser stort set uden at spilde, de henter papir og tørrer op, så snart de da skulle spilde. De går selv i toilet, står i kø og vasker hænder bagefter, og henter madrasser og reder selv deres seng når de skal sove til middag – så mit arbejde er dejlig nemt.

Og selv om man let kommer til at tro mindre om en kinesers intellektuelle færdigheder når man i en samtale må ty til kropssprog, fordi de ikke kan formulere sig på engelsk, skal man ikke lade sig nare. De der kan tale deres sag på engelsk er utroligt skarpe – det er dog heller ikke overraskende når de går i skole så lang tid. Mine high school elever måder kl. 7:30 og har fri kl. 22:00.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Kina er på vej til, og skal nok blive den næste supermagt i verden, det er kun et spørgsmål om tid. Og hvis de ender med at opgive at lære engelsk, skulle det ikke overraske mig særlig meget hvis skolerne i resten af verden om hundrede år i stedet har kinesisk på skemaet..