Om glæde og tilværelsen i børnehaven

Selvom det er svært at komme op ad sengen om morgenen, og længslerne om Danmark især melder sig i det kolde brusebad, hvor man i en forgæves kamp mod varmtvandsbeholderen overbeviser sig selv om, at hvis man blot venter bare lige lidt mere, så skal det varme vand nok komme, så forsvinder al søvnen i øjnene, længslerne virker kilometer langt borte, og en ny energi bliver på magisk vis pumpet ud i kroppen, så snart man træder ind af klasselokalets dør, og bliver mødt af det dejligste børnekor råbende: "GOOD MORNING ESEBEN!!"

For jeg nyder virkelig mine daglige 5-6 timer i børnehaven, og jeg kan også mærke, at de også nyder min tilstedeværelse - både børn og voksne. Alle dagligdagens rytmer og al dens arbejde har for længst også sat sig fast på rygraden, så der skal meget til at slå os ud af kurs. I dag var der for eksempel fem fint klædte repræsentanter fra en anden to sproget børnehave i Wenjiang samt min børnehaves ledere inde og overvære mit morgenprogram. Det hele blev filmet, der blev skrevet notater og stillet spørgsmål. Det havde åbenbart været lidt af en big deal for lærerne åndende lettet op da repræsentanterne gik igen, og skolelederen kom hen og sagde "Good job" til mig.

Selvom vi kun er tilknyttet én klasse alle dage i ugen bortset fra en enkel eftermiddag, hvor vi har "baby class" - hvilket er, hvad de kalder undervisningen for klasserne med 2-årige, begynder alle de andre børn fra børnehaven også at kende os. Lolos (amerikaneren)klasse er begyndt at kalde med "Aoteman" som er en japansk superhelt - jeg tror navnet stammer fra, at jeg leger væsentligt mere med børnene udenfor end Lolo gør (jeg leger også med hans børn) og legen er oftest den samme og ret simpel; Jeg er den store monster robot som jagter alle rundt omkring på legepladsen.
Jeg har fundet en video af Aoteman her; http://www.youtube.com/watch?v=5_Xi0342dcM og jeg tager det som et kompliment at havde fået dette navn tildelt. Det skal dog også siges, at nogle af hans børn kalder mig "October" så jeg ved ikke helt, hvor meget jeg skal lægge i det.. Men det er dog stadig langt bedre end, hvordan det går for Mads! Et af hans børn i baby-class er overbevist om, at Mads er en farlig trold(!), og hun nægter at spise sin mad, hvis han er i lokalet. Så Mads får altid tilligt fri fra baby-class når børnene skal spise. :)

Men lige udover dette eksempel om Mads klarer vi os, så vidt jeg kan orientere mig, glimrende i børnehaven. Jeg har desværre ikke så mange billeder af mine børn – jeg vil ellers så gerne dele. Og jeg har prøvet at uploade en video her til bloggen et par gange, men det er internettet vist ikke glad for, så i stedet har jeg uploadet den her: http://www.easy-share.com/1912996536/Dans.wmv så de, der kunne være interesserede, selv kan downloade den. Videoen er af mine børn der danser til kæmpehittet i Kina: ”I want nobody but you”. Jeg synes i hvert fald, at de er bedårende og jeg håber, at I kan følge mine tanker.